onsdag den 10. februar 2016

Hummus med buletang ♥



Hummus står skrevet i mit
baghovede som en af de
retter, der hører med
i livets opskrift bog,
mere end en livsalder gammelt.
Det kunne også hedde
kikærtemos ♥
Her har jeg forsøgt mig med
at integrere granuleret
buletang i opskriften,
med bedre end godt resultat.
Buletangen har jeg fået hjem
fra en udmærket engelsk Webshop:
OPSKRIFT:
230 gram forkogte, økologiske
kikærter. Det er en vældig
stor fordel at købe
kikærterne forkogt på dåse,
i stedet for som traditionelt
at udbløde de tørrede kikærter
i 12 timer for inden og skifte
vandet mange gange,
for at udskylle det milde
giftstof der er i dem.
Her åbner jeg bare dåsen
og skyller lige engang mere
under den kolde hane.
Det er smag og behag
om du vil bruge
spidskommen
i din hummus.
Jeg er vild med smagen.
De esoteriske olier
i spidskommen
er vidunderlige.
Kan du ikke lide kommen,
så lad være med at
bruge det.
Her er der
to små
teskefulde.
De to teskefulde spidskommen
har jeg malet ned i
min stenalder kampestens morter.
God gymnastik for en
nutids dansker.
Det er uhyre dejligt
som spidskommen
afgiver duft,
mens det kværnes.
Jeg bruger citronsaft i min opskrift.
Saft fra 1 usprøjtet citron.
Grunden til at den er revet
i skallen er, at jeg tænkte,
siden det er en ubehandlet citron,
så river jeg lige skallen af
og tørrer den, til at blive
til krydderi.

Jeg har hældt to små spiseskefulde
granuleret buletang op i en skål
og tilsat 4 spiseskefulde
koldt vand.
Det er altid utroligt
at iagtage hvor hurtigt
tang suger vand til sig.
Det svulmer op
i løbet af mindre
end 5 minutter.
I denne opskrift hører der
tre spiseskefulde med
af sesamfrø, der er
ristet på pande og
kværnet med salt.
Det kan gøres nemmere
med tahin, det er til
at købe sig til.
Jeg får bare sjældent brugt
en hel dåse tahin, men
de ristede sesamfrø
kan jeg lave i mængder,
jeg kan styre forbruget af.
Jeg har et meget stort fed
af hvidløg med i min opskrift.
Det er hjemmedyrket i muld
med komposteret tang.
Andre hvidløg kan også bruges.
Her er jeg ved at bygge det op
i blenderen inden jeg
kører på knappen.
2 teskefulde Flagesalt er tilsat
og tre spiseskefulde koldpresset
økologisk sesamolie.

Kikærterne op i og
TRYK på knappen
i få minutter.
Færdigt Arbejde.
Det blev smagt til
med 15 vrid af
blandingspeber
fra kværn.

Op i en skål, der kan lægges låg på.
SMAGEN er PERFEKT
og langvarig i munden ...
af spidskommen, hvidløg,
salt, peber og citron.
Buletangen kan ikke smages,
men er næringsberigende
og får de andre smage
til at smage
endnu
bedre
♥ ♥ ♥

Ingen kommentarer:

Send en kommentar